Oversigt

Vi søger en afdelingsleder til vores børnehave og SFO pr. 1. august 2024

Naturhuset er en fribørnehave under Velling Friskole. Vi har plads til ca. 45 børn i børnehaven og har ca. 70 børn i vores SFO – Satellitten. Både børnehave og SFO har et godt ry og gode fremtidsudsigter og er drevet af en engageret og faglig velfunderet personalegruppe.

Vi prioriterer ro og nærvær samt omsorg og tryghed for både det enkelte barn og hele børnegruppen. Vi arbejder med at skabe et børnemiljø, hvor der er plads til fordybelse og børn i balance. Når du træder ind ad døren i Naturhuset møder du hjemlig hygge og hjertevarme. Vi vægter at alle – både store og små – til enhver tid føler sig velkomne. Vi ligger skønt placeret lige ved Ringkøbing Fjord, og bruger flittigt naturen og lokalområdet til ture ud af huset.

Både Naturhuset og Velling Friskole arbejder ud fra det grundtvigske menneskesyn, der har til formål at udvikle livsduelige børn, der kan udfordre den verden, de lever i. Det forpligtende fællesskab og anerkendelsen af, at vi alle er lige meget værd, er nogle af grundstenene i vores fælles arbejde.

Vi vægter samarbejdet mellem skole og børnehave højt, ligesom vores afdelingsleder i Naturhuset er en vigtig og ligeværdig sparrings- og samarbejdspartner for både skoleleder og bestyrelse. En stor del af det administrative arbejde udføres i samarbejde med skolen og vores fælles sekretær, hvilket giver tid og mulighed for nærværende og synlig ledelse samt udvikling og faglig sparring med personalet.

Vi lægger vægt på en afdelingsleder der:

  • Har en pædagogisk eller anden relevant faglig baggrund
  • Har erfaring med ledelse eller ledelsesfunktioner fra enten arbejds- eller fritidsliv
  • Er nærværende og synlig og altid har døren på klem
  • Er selvstændig og handlekraftig
  • Er tydelig i sin kommunikation både i tale og på skrift
  • Leder ud fra tillid og bakker personalet op i deres arbejde
  • Har lyst til timer på gulvet og til mødet med både børn og forældre. Samtidig er du god til at danne relationer til både børn og voksne
  • Er faglig nysgerrig og klar til at stå i spidsen for den pædagogiske linje og fortsatte udvikling

Vi tilbyder en arbejdsplads:

  • Hvor der både gives ansvar men også mulighed for sparring og samarbejde
  • Hvor du får mulighed for faglig udvikling gennem eks. ledelseskurser, ligesom vi også tilbyder Diplom i Ledelse eller lignende uddannelse.
  • Hvor der er fokus på trivsel, læring og udvikling for både børn og personale
  • Hvor barnet er i centrum og der arbejdes ud fra et børneperspektiv
  • Hvor det respektfulde samarbejde vægtes højt – både i forhold til forældre og kolleger
  • Hvor vi vægter vores værdier og arbejder ud fra dem
  • Hvor personalegruppen er faglig kompetent, erfarne og dybt engagerede
  • Hvor fællesskabet og det gode arbejdsmiljø blandt kolleger vægtes højt. Vi værner om hinanden, har en god kemi og en positiv energi.
  • Hvor du bliver en del af noget større både i forhold til friskolen og et støttende og engageret lokalsamfund

Har du lyst til at besøge os eller høre mere om stillingen og institutionen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret leder af Naturhuset Trine Hansen tlf. 97324704 eller Skoleleder Karoline Reenberg på tlf. 20899603.

Ansøgningsfristen er mandag den 6. maj 2024, og samtaler forventes afholdt i uge 20. Send din ansøgning til [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst mellem BUPL og private dagtilbud.

Se en video om os nedenfor


Velling Friskole