Oversigt

Genopslag

Vi søger en selvledende og engageret kollega, der brænder for at arbejde med børn og unge i alderen 10-14 år, og som kan tilføre udvikling og arbejdsglæde til vores team.

Vores nye kollega vil være tilknyttet Karlsvognen på Fritidscenter Østerbro Nord (FCN).

Fritidscenter Østerbro Nord er en dynamisk organisation bestående af klubberne Kildevæld, Karlsvognen og Kennedygården. Vi servicerer og engagerer op til 650 børn og unge i alderen 10-18 år. Udover vores daglige aktiviteter på vores lokationer har vi et tæt samarbejde på tværs af centret og med kultur- og foreningslivet på Østerbro. Vores personalegruppe har stærke faglige kompetencer og et solidt socialt sammenhold. Vi bevæger os naturligt fra lokation til lokation og udvikler vores pædagogiske praksis i fællesskab.

Arbejdstiden vil primært ligge i dag- og eftermiddagstimerne og dertil en aftenvagt om ugen indtil kl. 20.00. Der vil desuden være arrangementer og aktiviteter udenfor ordinær arbejdstid, herunder i weekenderne.

Vores forventninger til dig i forhold til opgaveløsningen:

  • Arbejder selvstændigt, men også som en teamplayer
  • Kommunikerer klart mundtligt såvel som skriftligt
  • Udvikler og er nysgerrig på tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
  • Har stærke evner inden for relationsarbejde
  • Varetager ansvaret for vores børn og unge i udsatte positioner
  • Fokuserer på den gode overgang ved modtagelse af nye børn
  • Arbejder målrettet med inklusion i hverdagens fællesskaber og aktiviteter
  • Har tæt samarbejde med forældre og skole
  • Varetager konflikthåndtering

Som tovholder vil du have ansvar for ovenstående opgaver, men løse dem i samarbejde med dine kollegaer, herunder pædagogen med ledelsesfunktion, i dagligdagen. Der afholdes trivselsteammøder hvert kvartal sammen med fritidscenterlederen.

Fritidscenter Østerbro Nord tilbyder:

  • systematisk og målrettet trivselsarbejde hver dag
  • et ambitiøst fritidstilbud, der følger med tiden og er innovativt
  • en arbejdsplads med fokus på humor og anerkendende tilgang til hinanden
  • en arbejdskultur, hvor primetime værnes om med fokus på medlemmerne og aktiviteter helt frem til lukketid
  • en arbejdsplads med høj trivsel og fokus på det faglige
  • forberedelsestid og personale-/afdelingsmøde hver uge

Mere information
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til pædagogisk leder Regitze i tidsrummet 14.00-17.00 på 2946 1972.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse den 1. juni 2024.

Søg via linket senest tirsdag den 30. april 2024
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 16.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV, uddannelsesbevis og eventuelle udtalelser. Ved samtale skal der medbringes en referenceliste på tidligere arbejdsgivere, som kan kontaktes.

Københavns Ejendomme og Indkøb