Oversigt

På Himmelev Skole arbejder vi under overskriften: Skole – det er noget vi laver sammen.

Vi har gode undervisningsfaciliteter, et godt elevgrundlag, gode kollegaer og høj social og professionel kapital. Vi mangler den sidste brik i vores lederteam.

Himmelev skole er en tre-sporet skole beliggende i den nordlige del af Roskilde med ca. 800 elever, og 250 elever i SFO. På skolen er ansat 22 pædagoger og 55 lærere.

Skolen er karakteriseret ved at have høj faglighed, udviklingsparathed, fantastiske medarbejdere, dejlige dygtige elever og gode opbakkende forældre.

Vi søger en afdelingsleder der kan indgå i ledelsen af indskolingen og mellemtrinnet.

Du skal have erfaring med ledelse af læringsmiljøer, personaleledelse, samarbejde med forældre, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere omkring elevsager, samt kendskab til administrative værktøjer så som TRIO.

Vi forventer, at du som ansøger:

  • er uddannet lærer og har diplom i ledelse eller er indstillet på at tage den
  • er engageret og ansvarsbevidst
  • er struktureret og tydeligt rammesættende
  • er visionær, idérig og besidder gode relationskompetencer
  • vægter helhedsorienteret arbejde omkring eleverne i samarbejde med forældre, medarbejdere og andre samarbejdspartnere
  • er anerkendende i din kommunikation, har en positiv indgangsvinkel til dit arbejde, og brænder for at arbejde socialt og fagligt med vores medarbejdere og elever
  • har viden om og mod på en inkluderende pædagogik

Vi kan tilbyde:

  • en værdibaseret skole, der hviler på værdierne kreativitet, nysgerrighed, fællesskab, tillid og tryghed
  • en faglig og udviklingsorienteret skole med afsæt i det muliges kunst og med et veludviklet teamsamarbejde
  • en skole, der vægter medbestemmelse og medansvar højt
  • en skole med et godt arbejdsmiljø, gode medarbejdere og gode ledelseskolleger
  • en skole der vægter fællesskab og humor
  • god opbakning fra forældrene
  • en skole der vægter fællesskab og humor

Hvis du finder ovenstående interessant, så send os en ansøgning inden den 22. april. Ansættelse er hurtigst muligt eller 1. juni 2024

Få mere information om stillingen ved at kontakte, pædagogisk leder Maria Buch 21 29 49 58, viceskoleleder Anders Dahl 23 65 52 61 eller skoleleder Pernille Holmberg 21 13 03 93.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Rådhuset - Skole og Børn