Oversigt

Drømmer du om at prøve kræfter med en spændende arbejdsplads, hvor dygtige kollegaer har fokus på høj trivsel og et godt arbejdsmiljø? Så har du nu muligheden. 

Vi søger en social- og sundhedsassistent til for nuværende dagvagt med weekendarbejde hver 2.-3. weekend. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid. 

Du skal vælge os, fordi:

  • Vi arbejder i faste tværfaglige team, hvor flere faggrupper er samlet under samme tag.
  • Vi giver en god introduktion med mentorordning.
  • Du får medindflydelse på den daglige planlægning samt vagtplan.
  • Løbende kompetenceudvikling  med ny attraktiv lønmodel.
  • Du får personlig iPad/telefon.
  • Vi stiller bil/elcykel til rådighed.
  • Vi holder tværfaglige møder, hvor du med dine kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere kan drøfte faglige problemstillinger.
  • Vi holder triageringsmøder x 3 ugentligt.
  • Vi træner med Digi-rehab.
  • Du får engageret kollegaer og en tilgængelig ledelse.
  • Vi vægter det gode kollegaer sammenhold højt, og sætter pris på et godt grin.
  • Vi hjælper hinanden alt det vi kan – både fagligt og kollegialt – der er ligeledes mulighed for sociale aktiviteter.

Vi forventer, at

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent. 
  • Du ønsker at give borgerne et meningsfuldt hverdagsliv i alle livets faser. 
  • Du kan se dig selv i vores fire værdier. Kan tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og tænker rehabilitering ind som en daglig og faglig del af samarbejdet med borgere og pårørende. 
  • Du er god til at kommunikere, dokumentere og har IT-færdigheder i din hverdag til planlægning og dokumentation. 
  • Du er fleksibel, imødekommende og vil bidrage til vores kollegiale fællesskab. 
  • Trives med den tætte borgerkontakt og udviser faglig stolthed i din opgaveløsning, kommunikation og relationer med borgere og pårørende. 
  • Du har god energi og ønsker at udvikle dig fagligt.

Det er et krav, at du har kørekort.

Om Sundhed og Ældre:
Sundhed og Ældre arbejder vi ud fra kerneopgaven ”Sammen med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv” i tæt samarbejde med pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere og arbejder med udgangspunkt i værdierne: 

  • Vi drager omsorg
  • Vi er troværdige
  • Vi har høj kvalitet i alt
  • Vi viser respekt

Du kan læse mere om vores kerneopgave og de fire værdier her.

Om Distrikt Svanedam Øst: 
Distrikt Svanedam Øst er et af fem distrikter i Nyborg Kommune, og vi har ca. 300 borgere tilknyttet. Vores distrikt er placeret i Nyborg by, og vi er 60  antal engagerede medarbejdere. Vores distrikt består af følgende faggrupper: sygeplejersker, terapeuter, farmakonom, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte. 
Vi varetager sundhedsfaglige opgaver, pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgerne med tilknytning til distriktet. Vi har fokus på pleje, omsorg og rehabilitering ud fra den enkelte borgers ønsker og behov samt med respekt for den måde borgeren har levet sit liv på.

Nyborg Kommune har forhandlet en forhåndsaftale med FOA. Denne forhåndsaftale er en historisk stor lønaftale, som skal være med til at: 

  • Sikre en værdig ældrepleje i Nyborg Kommune med et højt serviceniveau og borgertilfredshed. 
  • Løbende kompetenceudvikling af medarbejderne for at imødekomme fremtidens kerneopgave. 
  • Være en del af handlingsplanen for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på sundheds- og ældreområdet. 
  • Anerkende medarbejdernes store indsats. 

Læs mere om forhåndsaftalen her

Yderligere oplysninger: 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.

Har ovenstående skabt nysgerrighed? Så send os din ansøgning eller ring og få en uforpligtende snak med Distriktsleder Helene Birgitte Andersen tlf. 2365 5864 eller mail: [email protected] eller Assisterende distriktsleder Mette Vestergaard Svensson tlf. 6124 2711 eller mail: [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Ansøgningsfrist 27. maj 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Tiltrædelse 1. juli 2024 eller snarest muligt 

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Rådhuset Nyborg, Torvet 1