Oversigt

Trives du i en foranderlig hverdag med børn i alderen 0-6 år, hvor du er tilknyttet en fast stue?
Vil du være en del af en familieinstitution, hvor vi lægger vægt på bæredygtighed, økologi og genbrug?

Så kan du bruge dine kompetencer hos os.

Lidt om os   
Vi har et dejligt lyst og velindrettet hus, og på vores store legeplads er der både skov og høns. Vi har et dejligt værksted med mange muligheder for kreativ udfoldelse, og vi ligger tæt på Amager Fælled, hvor vi hurtigt kan cykle til i vores nye, fede el-ladcykler. I personalegruppen udvikler vi os løbende igennem kurser, konsulenter udefra, netværk på tværs af huset og i klyngen ift., sprog, pædagogik, mv. Vi er en blandet personalegruppe ift. erfaring, alder og køn, og vi sætter faglig udvikling og kvalitet højt.

Østen for Solen er en aldersintegreret institution med ca. 85 børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt på fem stuer i fuldt aldersintegrerede 0-6-års familiegrupper. Der er to pædagoger og en pædagogmedhjælper på hver stue.

Vi har en både sjov og travl hverdag, hvor det hele bliver båret af et godt samarbejde på stuen og på tværs af huset. Vi arbejder i perioder med forskellige aktiviteter på tværs af huset. Derudover byder året i Østen for Solen på alle de klassiske traditioner godt krydret med projektforløb i skæret af de pædagogiske læreplaner. I nuværende læreplansperiode har vi primært haft fokus på pædagogiske aktiviteter og processer med og i naturen. 

Vi har også et tæt samarbejde med køkkenet, hvor vi I fællesskab er meget bevidste om bl.a. økologi, bæredygtighed, madmod mv.

Lidt om dig 
Du er engageret og omsorgsfuld, ligesom du har en anerkendende tilgang til børnene, hvor du giver plads til medbestemmelse og vægter børneperspektiver højt. Du er til pædagogiske aktiviteter planlagt med udgangspunkt i børnegruppen – godt blandet med livsglæde og plads til spontanitet. Alt sammen med et blik for, at børn udvikler sig i forskellige tempi. Du tør også reflektere og være selvkritisk samt vægter kommunikationen højt mellem kolleger og forældre. 

Under mottoet ‘Østen for Solen – vi følges mod stjernerne’, har vi en veldefineret og afprøvet tilgang til pædagogik, som hele tiden er under udvikling – og du er også velkommen til at påvirke den.   

Vi glæder os til at høre mere om dig, og hvad du vil bibringe vores børn og voksne.   

Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 35-37 timer om ugen med skiftende arbejdstider og rullende fredage. Vi ønsker, at du kan starte den 1. juni 2024. Vores åbningstider er mandag-fredag kl. 07-17.00, fredag til kl. 16.00. Som ansat i Københavns kommune optjener du plustid, hvilket giver dig en ekstra uges ferie om året. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.  

Mere information 
Hvis du vil vide mere om barselsvikariatet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Thaysen på 2940 7519. Vi bor på Røde Mellemvej i København S. Du kan også finde yderligere oplysninger om os på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 22. maj 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 21/22.

Københavns Ejendomme og Indkøb