Oversigt

Er du uddannet pædagog? Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads, hvor brugernes livskvalitet og selvbestemmelsesret er i fokus? Har du lyst til at lære tegnsprog, eller kan du det allerede? Så er du måske vores nye kollega! 

Vi søger en kollega til en fuldtidsstilling på CFD’s dagtilbud i Søborg Døves Aktivitetscenter med start snarest muligt.

Få et lille indtryk af dagligdagen på AC her: 

Om os

Døves Aktivitetscenter (i daglig tale bare kaldet AC) er et dagtilbud for 60 brugere med forskellige høre- og synstab og desuden fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser samt psykiske udfordringer. 

Det er en meget bred brugergruppe, men alle bruger en form for visuel kommunikation. Vi anvender mange forskellige sprogkoder i løbet af dagen, men tegnsprog udgør en vigtig del af kommunikationen på AC. Hvis du ikke kan det i forvejen, vil du lære det på vores interne tegnsprogskurser.

Vores væsentligste opgaver er

  • at støtte brugerne i at fungere i en hverdag, så de opnår størst mulig livskvalitet med styrket selvbestemmelsesret
  • at udarbejde samarbejdsaftaler, faglige planer og daglig dokumentation
  • at sikre brugernes tilknytning til døves miljø og kultur.

Vi tilbyder

  • et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en spændende personalegruppe, bestående af døve og hørende kolleger
  • tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, f.eks. fysioterapeuter, konsulenter og psykolog
  • en hverdag med spændende faglige udfordringer og mulighed for megen indflydelse
  • dygtige og engagerede kollegaer med humor og glimt i øjet, altid i en respektfuld omgangstone.

Vi søger en kollega, der

  • er uddannet pædagog – gerne med erfaring indenfor et lignende område
  • har gode samarbejdsevner, er empatisk og ansvarsbevidst
  • er en god kommunikatør – også på skrift
  • er rummelig og fleksibel i forhold til den brede brugergruppe
  • naturligt tager del i omsorgs- og plejearbejdet
  • kan begå sig i et køkken
  • har en kreativ tankegang i forhold til daglig beskæftigelse.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for socialpædagoger aftalt mellem CFD og SL.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til daglig leder Camilla Correll på 4025 7509 eller [email protected].

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 10. maj kl. 12.00 via knappen “Ansøg dette job”.

Vi afholder løbende samtaler.

Cfd