Oversigt

Du bliver forhekset i annekset

Er du top-begejstret for at være ude som inde, og kan du levere de bedste pædagogiske udviklingsmuligheder for vores skønne børn, så er du måske den sidste brik til vores ”ældstegruppe” (Skovfolket).

Hos Skovfolket arbejder vi med fælleskaber, undersøger naturen omkring os, vægter sang og musik. Derudover arbejder vi projektorienteret og målrettet med et årshjul, hvor legen er i centrum.

Skovfolket kan og ér noget helt særligt. Det er det sidste år i børnehaven, og der er stor fokus på den kommende skoletid. Alt hvad der øves, leges og laves er med henblik på at gøre børnene så skoleparate som muligt.

Lige nu er vi på udkig efter en varm, nysgerrig og robust pædagog, der med et grønt pædagogisk afsæt kan indgå i et stærkt forankret miljø hos Skovfolket. Vi arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn og børnesyn, hvor alle ville gøre det rigtige hvis de kunne. Vi dyrker nysgerrighedens pædagogik, og er optaget af det fælles tredje.

Vi er et stort børnehus med en mangfoldig personalegruppe og børnegruppe, og derfor er det vigtigt, at du brænder for at skabe gode relationer, så børnene udvikler sig til robuste børn, der har styr på dem selv, og kan indgå i det store børnefælleskab med alt hvad det indebærer.

Vi vægter arbejdsmiljøet for alle ansatte i Hobbitten højt. Vi har alle lyst til at give til fællesskabet for at skabe arbejdsglæde og høj trivsel.

Vi forventer at du:

  • At du er uddannet pædagog og brænder for at være sammen med børn.
  • At du har en høj relationskompetence.
  • At du kan skabe ro så de små nervesystemer ikke kommer på overarbejde.
  • At du kan stå alene og tager ansvar.
  • At du har et stort overblik og kan koordinere dagen.
  • At du brænder for det almene og det specialpædagogiske, da Hobbitten arbejder med begge dele.
  • At du har stor forståelse for det flerkulturelle og særligt i forældresamarbejdet.
  • At du vil støtte op om det pædagogisk årshjul og den faglige linje, der er lagt i skoven.
  • At du med godt humør kan bevare overblikket og skabe god stemning også i pressede situationer.
  • At du gerne går en omvej eller gør noget andet for at forstå familierne eller andre perspektiver.
  • At du gerne vil give lidt af dig selv for at skabe det gode fællesskab.
  • At du har god humor og gerne lidt finuerlig- for vi mener selv, at vi er ret sjove.
  • At du finder glæde ved det lille og nære kollega fællesskab.

Yderligere relevant kvalifikationer

  • At du har kendskab til ”Hjernen og hjertet” samt Sprogtrappen.
  • At du har erfaring med børn der har brug for en særlig pædagogisk indsats.
  • At du kan lave sprogvurderinger.
  • Det ville være rigtig fedt hvis du har nogle It færdigheder som gøre vores dokumentation lækker.
  • Det vil være en stor fordel, hvis du kender til ICDP.

Hobbitten er en arbejdsplads, hvor to dage ikke er ens og hvor vi gerne går en ekstra meter for hinanden for at skabe det gode arbejdsmiljø. Vi er et hus i stor udvikling og du skal have lyst til at understøtte den rejse vi er på.

Vi tilbyder:

  • En helt unik arbejdsplads med verdens bedste kollegaer.
  • Ansættelse på 37 timer.
  • En tidlig dag om ugen.
  • En lille personalegruppe i et stort hus, hvor vi arbejder med fællesskaber.
  • En selvejende institution med stor mulighed for indflydelse på egen praksis.
  • Et lederteam med en god relation samt et positivt og anerkendende samarbejde.
  • Sundhedsforsikring til alle ansatte.

Vi sætter altid baren højt i Hobbitten.

Vi stræber altid efter det bedste, både pædagogisk og de rammer og tilbud vi har til børnene. Det gælder også i vores produktionskøkken, hvor vi har en kok og ernæringsassistent ansat, og de serverer lækker økologisk mad (guldmærket). Vi synger i kirken og tager til fodbold med en af de lokale fodboldtrænere. Generelt bruger vi nærmiljøet meget og tager tit på tur, enten på gåben eller på vores christianiacykler.

Vi er i gang med at udvikle vores nye profil, der bygger på fem mottoer, som alle tager udgangspunkt i et anerkendende børnesyn og menneskesyn.

Hobbittens fem mottoer:

  • Alle børn ville gøre det rigtigt hvis de kunne.
  • Alle børn er nogen ikke noget.
  • Børn skal være runde i bunden.
  • Svesken på disken.
  • Det bliver en god dag.

Se mere på vores hjemmeside via dette link:

https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/familie-og-born/dagtilbud/bornehuset-hobbitten/

Yderligere information

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist og samtale

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag d. 22. april 2024.

Ansættelsessamtale er torsdag d. 25. april eller fredag den 26. april og vil foregå ude i annekset som har adressen Hørhusene 61 4000 Roskilde.

Har du spørgsmål kan du kontakte leder Pernille Lucille Grahn på 21611970

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Pernille Lucille Grahn

Tlf.: 21611970

Ansøgningsfrist:

22. april 2024

Ansøg via linket “Ansøg dette job”.

Børnehuset Hobbitten