Oversigt

Vil du være med til at udvikle robotter og drive automatiseringen på Regionshospitalet Gødstrup? Vi søger en RPA-konsulent til at analysere, udvikle og implementere robotløsninger. 

Som vores nye RPA-konsulent vil du skulle identificere, udvikle og implementere RPA-robotter i samarbejde med det kliniske fagpersonale og administrativt personale. Din rolle vil indebære projektstyring og dialog med procesejere for at sikre, at de løsninger vi udvikler er tilpasse dagligdagens behov. 
 

Så hvis du brænder for at udvikle effektive teknologiske løsninger og ser det som et plus at kunne gøre en forskel sundhedssektoren, så send os din ansøgning i dag. Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores team!
 

Opgaver:

Af arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Udvikling af RPA-robotter – fra idé til idriftsættelse. 
  • Design af robotløsninger i samspil med det kliniske fagpersonale.
  • Projektstyring på RPA-projekter.
  • Udarbejde dokumentation af arbejdsgang og teknisk proces. (PDD og SDD)
  • Vedligehold og optimering af eksisterende robotløsninger.
  • Konsulentbistand og vidensdeling omkring digitalisering og softwarerobotter samt deres anvendelse.
  • Understøtte deling af løsninger mellem hospitalerne i regionen.
  • Deltage i ERFA-grupper på RPA-området regionalt.
  • Bidrage til videreudvikling af teamets arbejdspraksis og værktøjer.
     

Om dig og vores forventninger: 

Din faglige baggrund er ikke altafgørende. For os handler det om lysten og evnerne til at automatisere arbejdsgange i samspil med andre. Forståelse for den kliniske hverdag og en evne til at kunne skabe dig indblik i kliniske arbejdsgange kombineret med gode teknologiske kompetencer er de vigtigste parametre.

Vi vil derfor gerne høre fra dig uanset din baggrund og om du er nyuddannet f.eks. cand. IT, e.l. eller har erfaring med automatiseringsarbejde/digitalisering fra tidligere job.

Det er en fordel, hvis du har:

  • Kompetencer og interesse for kodning. 
  • Kendskab til RPA og softwarerobotter – gerne UI Path, som er den software vi bruger i hele regionen.
  • Erfaring fra eller kendskab til sundhedsvæsenet eller en administrativ hverdag.
  • Kendskab til eller erfaring med projektstyring.
  • Interesse for eller kendskab til programmering, herunder eksempelvis VB.NET, C#, Java, PHP, Python og/eller andre sprog.
  • God forståelse for forretningssystemer, brugergrænseflader eller API’er

Herudover er det vigtigt, at du som person:

  • Kan skabe dig overblik over arbejdsgange og analysere disse.
  • Er vedholdende, struktureret og kan både arbejde i teams og selvstændigt. 
  • Har let ved at indgå i samarbejde med mange forskellige faggrupper, herunder vores kollegaer i klinikken.
  • Kan formulere dig klart både på skrift og i tale.
  • Har et godt humør, er positiv og samarbejdsvant.
  • Trives i et miljø hvor vidensdeling vægtes højt. 
     

Stillings- og funktionsbeskrivelsen for stillingen.
 

Om os:

Organisatorisk er RPA-teamet placeret i Kvalitet og Udvikling, som er en del af Staben. 
RPA-teamet arbejder i tæt samarbejde med BI-konsulenter og Sundheds-IT konsulenter om at udvikle gode robotløsninger til klinik og administration. Vi arbejder også tæt sammen med RPA-konsulenterne på de øvrige hospitaler i regionen, hvor sparring, vidensdeling og deling af robot-løsninger er i højsædet. 

RPA-teamet blev oprettet i midten af 2021. Teamet har medindflydelse på opbygningen af Region Midtjyllands RPA organisering og indgår i forskellige arbejdsgrupper herom. Ambitionen er, at teamet fremadrettet skal fortsætte i denne rolle sammen med vores gode kollegaer på de andre hospitalsenheder, og i samarbejde med Regionens IT-afdeling, sætte retning for RPA-området. 

I det daglige understøtter RPA-teamet hele hospitalet med RPA-løsninger. Det betyder, at teamet leverer løsninger til de ca. 3.800 ansatte og gavner herved både hospitalet og patienterne. Det betyder også, at opgaverne spænder fra det helt kliniknære til det meget administrative – og fra at være direkte understøttende af klinisk personale til fuldautomatiserede batch kørsler.

Teamet har indtil videre frigivet over 14.500 timer til kollegaerne.
 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fast fuldtidsstilling 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med relevant forhandlingsberettiget organisation.

 

Tiltrædelse:

Tiltrædelse 1. august 2024 eller efter aftale.

 

Ansøgning:

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til RPA-konsulent Morten Sigaard Jacobsen på 2388 6341 eller kvalitets-og udviklingschef Birgitte Ostersen på 2222 8919.

 

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

 

Du kan søge jobbet online, vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfristen er senest den 30. maj 2024, og samtaler forventes afholdt 6. juni 2024. 

Du vil i forbindelse med samtalen få udleveret en case.

 

Afhængig af ansøgerfeltet afvendes muligvis personlighedstest.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland - Regionshuset Viborg