Oversigt

Vil du være med til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier i Faxe Kommune?

Vi søger dygtige og engagerede studiemedhjælpere, som ønsker at give en hånd med i en travl og spændende tid.

Vi søger studiemedhjælpere til Familierådgivningen, som arbejder med målgruppen 0-23 år og primært iværksætter støttende indsatser jf. Barnets lov §32, samt støtte i form af anbringelser.

Du vil som studiemedhjælper indgå i den daglige drift og løse opgaver, som understøtter vores rådgivere i form af skriftlige og administrative opgaver.

Dine opgaver som studiemedhjælper hos os, kan bl.a. være følgende:

  • Besvarelse af anmodninger om aktindsigt.
  • Bistå i udarbejdelse af Børnefaglige undersøgelser.
  • Skrive referater og indkalde til møder.
  • Planlægge opfølgninger og indhente statusudtalelser o.lign.
  • Hjælpe rådgiverne med at udarbejde sagsoverblik.

Om dig

  • Du er i gang med at uddanne dig til socialrådgiver og har afsluttet din praktik.
  • Du er god til at udtrykke dig mundtligt og skriftligt.
  • Du er fleksibel, løsningsorienteret og kan varetage opgaver der kræver fortrolighed.
  • Du kan arbejde struktureret og selv planlægge dine opgaver.
  • Du må meget gerne have været i praktik indenfor myndighedsområdet.

Det kan vi tilbyde dig

  • Et afvekslende og udviklende job med fokus på socialt arbejde
  • Fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder o.lign. i forbindelse med dit studie.
  • Oplæring og træning i flere af de centrale opgaver indenfor det specialiserede børneområde.
  • Dygtige og omsorgsfulde kollegaer.

Timeantallet og opstart kan aftales nærmere ved ansættelse, men forventes som udgangspunkt at være 15 timer/uge med opstart snarest muligt og senest 1. juni. Lønnen er i henhold til gældende overenskomst.

Vi afholder løbende samtaler.

Spørgsmål til stillingen:
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte leder Sara Henriksen på 2056 1682

 

Faxe Kommune, Rådhuset, Frederiksgade 9