Oversigt

Som Danmarks største kommune er vi ansvarlige for mere end 10.000 access points (AP) placeret på over 1.000 lokationer fra børnehaver til kontorer og krematorier.

Vi er i gang med en omfattende opgradering af over halvdelen af vores AP’ere samt en betydelig mængde switche. Derfor søger vi nu to elektrikere med flair for monteringsarbejde og interesse for IT, til at assistere vores eksisterende team på seks personer.

Om stillingen

  • Du vil udføre arbejde på alle kommunens lokationer med hovedvægten lagt på opdatering af vores AP’er.
  • El-arbejdet vil primært involvere kabeltræk og monteringsarbejde til netværk og Wi-Fi.
  • Du vil deltage i opsætning af hardware i racks, udskiftning af ældre udstyr og kabeltrækning til netværk på nye lokationer.
  • Du vil også deltage i opgaver med LAN-kabling, el-installationer til printere, montering og afmontering af switche samt undersøgelser af trådløse netværk. Vi monterer også kameraer i forbindelse med TVO-miljøer.
  • Arbejdsdagen starter på Koncern IT’s kontor på Borups Allé tæt ved Fuglebakken Station.
  • En typisk dag indebærer en morgenbriefing på kontoret, planlægning af opgaverne for dagen og pakning af bilen med nødvendigt værktøj og reservedele. Nogle dage arbejder du selvstændigt, mens du andre dage samarbejder tæt med dine kollegaer.

Om dig
Vi forventer, at du

  • er uddannet elektriker med relevant erfaring.
  • har et gyldigt B-kørekort.
  • behersker dansk både i tale og på skrift.
  • vægter kvalitet højt i udførelsen af dit arbejde.
  • har en interesse for netværk, da elektriker- og netværksarbejde i stigende grad overlapper hinanden.
  • trives med at arbejde sammen med forskellige mennesker og fagligheder i Københavns Kommune og kommunikerer professionelt med alle.

Vi har dokumenteret høj medarbejdertrivsel, ikke mindst fordi

  • vi har fokus på høj medarbejdertrivsel. Vi kan godt lide både at løse vores opgaver godt og at have det sjovt, når vi er på arbejde.
  • vi lægger vægt på en god omgangstone med plads til alle.
  • vi har gode muligheder for videreuddannelse. Det er noget vi prioriterer højt og afsætter ressourcer til.
  • vi har fitnessrum i kælderen til fri afbenyttelse.

Vi har ofte travlt, men vi har det også sjovt.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på 37 timer om ugen plus attraktiv arbejdsgiverbetalt pension. Din timeløn vil ligge på omkring 230 kr. alt efter erfaring. Vores elektrikere følger Elektrikerens offentlige overenskomst pension på 15% plus frit-valgs pension på 5,13%.

Vi prioriterer at sikre et balanceret familieliv og tilbyder en flex-ordning, hvor optjente timer kan afspadseres. Vi stræber efter at holde overarbejdet minimalt og opretholde en normal arbejdstid.

Tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du synes det lyder som om, det er noget for dig, så søg en af de spændende stillinger.

Hvis du gerne vil vide mere om stillingerne og arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Arne Søreide på 2497 1503 eller elektriker Emil Aabrandt på 2927 0755.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 24. april 2024

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor du sammen med 400 ambitiøse kollegaer kan prøve kræfter med en bred palette af opgaver inden for IT, digitalisering og ny teknologi. Mød os på www.Koncernit.kk.dk.

Københavns Ejendomme og Indkøb